Hvor kommer vores råvarer fra?

Kakaobønner

Det er vigtigt for os, at der er fuld gennemsigtighed med, hvilke råvarer vi bruger. Vi bruger kun råvarer, som vi kan stå 100% inde for. Vi er stolte af at tilvælge kvalitet og bæredygtighed, så vi kan tilbyde de lækreste og mest rene produkter. Det eneste, du skal bekymre dig om, når du spiser en Cocohagen, er derfor, om du har noget mellem tænderne.

FOKUS PÅ ØKOLOGI

Vi har fra start arbejdet ud fra et præmis om, at alt skal være 100% økologisk. Hvorfor? Fordi, vi synes, det er den rigtige måde at spise på og den eneste rigtige måde at dyrke jorden på. Samtidig er COCOHAGEN grundlagt med ønsket om at skabe et alternativ til konventionelt slik. Det skal være lige så knasende sprødt, cremet blødt og lækkersødt - bare produceret med 100% naturlige råvarer.

Vi vægter altid kvalitet over pris. Vi lægger desuden stor vægt på, at dem vi handler med, også går op i, hvor tingene kommer fra, og at rejsen fra jord til bord sker på ansvarlig vis. 

HØJKVALITETSKAKAO

Den kakao, vi bruger til Cocohagen, er højkvalitets, kakao fra belgiske Callebaut, lavet af de bedste kakaobønner fra Vestafrika. Den kakaosammensætning, vi bruger, er specielt fremstillet til os, så den giver Cocohagen den helt rigtige chokoladesmag. 

Vi har valgt at samarbejde med Callebaut, da deres produktion af kakao er bæredygtig og certificeret af Cocoa Horizons. Callebaut-kakaofarmen i Vestafrika er en del af et velgørende og bæredygtigt projekt, som investerer i at professionalisere landbruget, forbedre produktiviteten og hjælpe kakaobønderne med at øge deres indkomst og levebrød. 

Det betyder, at når du køber en Cocohagen, er du med til at støtte kakaobønderne i Vestafrika.

EN DADDEL ER IKKE BARE EN DADDEL

Den daddel, vi bruger til Cocohagen, er helt unik og anderledes end den, man kan købe på det danske marked. Den er lækker og karamelliseret og har en saftig og ‘fudgy’ konsistens, hvilket adskiller den fra andre dadler, som man ellers kender til. Det er dadlen, som sikrer den cremede konsistens og sødme, Cocohagen har.

Der findes mange forskellige daddelsorter. Vores dadler tilhører Deglet Nour-familien, som indeholder flere forskellige undervarianter. Vores dadler er markant dyrere end, hvad der ellers findes på markedet. Det skyldes, at det er en sublim råvare, som bliver dyrket på bedst mulige og økologiske vis. Dadlerne dyrkes i Nordafrika.

SMAGFULDE NØDDER

Vores mandler er “vokset op” i Spanien og håndplukket af lokale spanske mandelbønder. Vi rister mandlerne, inden de kommer i Cocohagen for at tilføje ekstra smag.

Hasselnødder er det bærende element i vores Cocohagen Hazel. Nødderne er ristede, hvilket giver dem en lækker nougat-agtig smag. 

Vores cashewnødder er cremede med en rund og mild smag. Cashews kommer i forskellige størrelser, hvor de største er fede på olie og god smag. For den gode smags skyld bruger vi selvfølgelig de største på markedet.

PINK HIMALAYASALT

Vi bruger Pink Himalayasalt for at give Cocohagen en letsaltet undertone.

Det lyserøde bjergsalt har ikke været udsat for ydre påvirkninger, siden bjergene i Himalaya blev dannet i tidernes morgen. Derfor har vi valgt at bruge Pink Himalayasalt i vores produktion af Cocohagen.

PREMIUM VANILJE 

Vores limited edition, Vanillawinter, indeholder bæredygtig vanilje fra Social Vanilla. Vaniljen bliver dyrket med respekt for naturen og lokalsamfundet. Hver vaniljebønne håndplukkes og vælges med omhu for at sikre den højeste kvalitet og dermed den lækreste vanilje smag i Cocohagen Vanillawinter.

BÆREDYGTIG SPECIALKAFFE

Vores Sol Over Gudhjem-vinder, Cocohagen Barista, er produceret med bæredygtig og økologisk kaffe fra Ønsk. Kaffen er produceret med respekt for miljøet og kaffebønderne, og den importeres direkte fra udvalgte bønder i Nicaragua.

FREMTIDEN

Fælles for vores valg af råvarer er, at vi altid tilvælger økologi og bæredygtighed, og vi bliver hele tiden klogere. Blandt andet pga. vores kunder, der har klare ønsker og stærke holdninger til vores måde at producere Cocohagen. Så send os altid gerne din feedback og idéer til cocohagen@cocohagen.dk

Reading next

Kostfibre: korn, havregryn, ris
Den bedste energi til arbejdsdagen

Leave a comment

All comments are moderated before being published.

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.